De to ungdomsvenner Bent Jensen og Peter Mads Clausen var i højt humør, da de i forbindelse med bestyrelsesmøde i Nordborg Resort Ejendomme A/S underskrev den første af to totalentreprisekontrakter med Hoffmann A/S. Underskrifterne beseglede ejeren af Linak A/S og bestyrelsesformanden i Bitten og Mads Clausens Fond’s ønske om at investere i lokalsamfundet på Als med fokus på bæredygtighed.
Peter Mads Clausen og Bent Jensen har siden 2012 sammen med Sønderborg Kommune og lokale græsrødder arbejdet målrettet på at få opført et nyt ferieresort på Nordals, der kan bidrage til en positiv udvikling i Sønderborg Kommune.
Nordborg Resort opføres af Hoffmann A/S ved siden af Universe Science Park ud til Lillebælt og tilpasses den omgivende natur, som også danner rammen omkring mange af de oplevelser børn og voksne får i det nye resort som forventes at slå dørene op i 2. kvartal 2024 med 160.000 overnattende gæster årligt.
Linak Holding A/S investerer sammen med Bitten & Mads Clausens Fond 1,3 mia. kr. i første fase af det nye resort, som bla. kommer til at byde på 440 feriehuse, Bycenter, Water Park og rigtig mange udendørs aktiviteter. Resortet opvarmes med Co2-neutral fjernvarme og bygges efter den nye DGNB-norm, som er baseret på FN’s 17 verdensmål.
”Jeg og min familie er meget glade for, at vi har muligheden for at bidrage positivt til udviklingen, der hvor vi er født og opvokset. Nordborg Resort bliver en af de gerninger jeg som død vil kunne leve godt med” udtaler Bent Jensen som ejer Linak A/S.
Peter Mads Clausen, der er bestyrelsesformand i Bitten & Mads Clausens Fond bifalder og glæder sig til at se de første glade børn og familier i det nye resort på Nordals.
”Vi er meget glade og stolte over, at vi kan etablere et bæredygtigt projekt i særdeles smukke omgivelser. Ferieresortet får stor betydning for Als og for regionen, både i form af oplevelser men også mange nye arbejdspladser,” siger Peter Mads Clausen.
Hoffmann A/S har senest bygget en tilbygning til, Syddansk Universitets afdeling i Sønderborg, hvor kommunen sammen med netop Bitten og Mads Clausens Fond og Linak er investorer og direktør Torben Bjørk er glad for at komme i gang med en af de allerstørste opgaver i selskabets historie.
”Opførelsen af det nye ferieresort ved Nordborg er en drømmeopgave. Det er en kompleks opgave, som kræver rigtig megen specialviden, som vi føler os godt rustet til at løse” – Det er en spændende opgave og det bliver et fantastisk resort udtaler direktøren.
Fakta for Nordborg Resort Fase 1:
440 feriehuse på ca. 34.000 m2
7.500 m2 Overdækket bycenter
7.200 m2 Indendørs water park
1.300 m2 Øvrige bygninger
11.000 meter veje og stier
3.900 meter stier
27.500 m2 parkeringsarealer
140 m Pier
1.000 meter strandpromenade
Areal 190 Ha.
Anlægsinvestering 1.376 mkr.
Yderligere informationer
Direktør for Nordborg Resort Ejendomme A/S, Niels Feerup, 4015 1761
Direktør for Hoffmann A/S, Torben Bjørk, 6012 9300
Forfatter
Nordborg Resort