Skip to main content

Følg med i udviklingen

Velkommen til Nordborg Resort

Mens solen står højt på himlen og byggeriet kører på højt blus, så er det utroligt at se tilbage på, hvor langt vi er nået i de sidste 12 år - siden projektet startede og gik fra idé til virkeliggørelse. 

En idé der er til gavn og glæde for lokalsamfundet, tilflytning og tiltrækning af ny kvalificeret arbejdskraft, styrke de lokale virksomheder i Nordborg og omegn samt positionere Sønderborg kommune som en førende turistdestination i Danmark.

Sammen med Center Parcs, vil vi i Nordborg Resort vise de danske og udenlandske børnefamilier en helt ny måde at holde ferie på i Danmark, hvor vi ikke går på kompromis med kvalitet, service, de gode oplevelser og ikke mindst den smukke natur på Nordals.

Vi kan mærke en stor interesse for projektet - ikke kun blandt de lokale men også fra pressen, virksomheder og potentielle gæster og derfor har vi også gjort det nemmere, at følge med i udviklingen fra sidelinjen, mens vi skaber den helt nye familie oplevelse i Sønderjylland.

Du kan følge processen her på hjemmesiden, på vores nyoprettede LinkedIn side eller se droneflyvninger over resortet på YouTube. 

Derudover er vi allerede i samarbejde med drift selskabet Center Parcs, godt i gang med at inspirere kommende gæster på de sociale medier - Facebook og Instagram alt imens vi arbejder på at udvikle det kommende marketing materiale, der skal være rammerne for vores første marketing kampagne i Danmark og udland. 

Vi glæder os til at byde velkommen til Center Parcs Nordborg Resort i 2025. Husk at følge med på de forskellige kanaler for at være de første til at høre mere om hvornår vi åbner, bookingstart og meget mere.

Du kan allerede nu se en teaser på bookingsiden for det nye Center Parcs Nordborg Resort, som snart er klar til bookingstart: 

Modtag tilbud og følg med i Center Parcs Nordborg Resort

Følg os på de sociale medier

Forfatter

Nordborg Resort